“Event-tyrlige Lolland-Falster” er hjemsted for nogle af vores mest mindeværdige oplevelser. Her samles de største events og liveoplevelser under ét fælles mærke – et kvalitetsstempel, der guider dig til øjeblikke, der er værd at køre efter.
Fra stemningsfulde festivaldage til stærke traditioner og gastronomiske højdepunkter skaber Lolland-Falster rammerne for oplevelser, der samler mennesker og bliver siddende længe efter, de er slut. Whitsun, Krenkerup Høstfest og Madens Folkemøde er blot begyndelsen – flere eventyr venter.









Whitsun er en musikfestival midt i naturen ved Christianssæde – en dag, hvor fællesskab, æstetik og stærke liveoplevelser går hånd i hånd. Oplev kunstnere som Medina, Mads Langer, Folkeklubben og Soleima i smukke omgivelser, hvor musikken får lov at ånde, og stemningen bliver hængende.









Madens Folkemøde samler hele Danmark om maden i Nykøbing Falster – tre dage med debatter, smagninger og oplevelser, der gør os klogere på det, vi spiser. Her mødes fagfolk og madelskere om nye perspektiver, stærke holdninger og fælles madglæde.









Krenkerup Høstfest er en levende hyldest til livet på landet, hvor traditioner, håndværk og oplevelser smelter sammen i smukke omgivelser. Oplev alt fra mad, musik og marked til landbrug, bryggeri og aktiviteter for hele familien – en dag fyldt med nærvær og fællesskab.